Nyt fra udenrigsgruppen.


På baggrund af artiklerne i Fyns Amts Avis d. 9. juli 2020, d. 11. og d. 12. august, -
som handler om, at BaneDanmark igen viser, at de ikke har styr på deres
planlægning og igen udskyder arbejdet med signalsystemet på Svendborgbanen på
ubestemt tid, arbejder vi videre med, at de lokale politikere medtager vores 10-årige
gamle arbejde med at få vores ønske om en åbning af vores overgang i Skattergade
med i de nuværende budgetforhandlinger som et tema, - til effektuering i det næste
år 2021.
Mange hilsner Udenrigsgruppen

15. august 2020

Læserbrev i Fyns Amts Avis den 4. februar 2020

I Skattergade følger vi intenst med i alt, som har med Svendborgbanen at gøre. Det har vi gjort i mange år. Siden 2011, hvor jernbaneovergangen blev lukket og gaden delt i to, har vi været meget aktive for at få passagen åbnet igen. Samtidigt har vi været vidne til Banedanmarks håbløse arbejde. Nu og tidligere har vi undret os. 

D. 21. dec. 2019 skrev Fyns amts Avis, at etablering af det nye signalprogram udskydes til 2022. Men det skulle blive endnu værre. I sidste uge havde Radio Fyn en udsendelsesrække om Svendborgbanen, og nu siger talsmænd fra Banedanmark frejdigt, at man nok skal regne med en færdiggørelse i 2030, og Svendborgbanen ordnes til sidst.

Nogle ting er meget svære at acceptere:

  1. At alle de mange politikere på Christiansborg og på Fyn, som beskæftiger sig med transport, ikke reagerer, når man ved, at de mange aflysninger af togdriften skyldes signalprogrammet, og

  2. At Skattergades udseende skal være afhængigt af en ualmindelig dårlig planlægning i Banedanmark!

  3. Læg dertil, at det politiske liv for tiden handler om miljøet, så i stedet for at bygge flere motorveje til endnu flere biler, vil det være oplagt at satse på den kollektive trafik og kræve, at Banedanmark bare skal få det til at fungere.

I 2011 lod Svendborg Byråd først Banedanmark bestemme og lod dem faktisk udføre byplanlægning, idet man tillod i Skattergade at spærre for en af forbindelserne mellem by og havn. Efter vores store arbejde for en genåbning besluttede byrådet i 2015 dog at samle gaden igen, og det skulle ske i 2019. På et tidspunkt hvor Banedanmarks plan igen skred, behandlede selveste transportudvalget på Christiansborg sagen, og Svendborgbanen skulle prioriteres frem for andre fjernbaner. Det holdt så heller ikke!

Hvad sker der i organisationen Banedanmark? Er det ikke på tide, at der også i Banedanmark laves undersøgelser, ligesom andre afdelinger i ministerierne med rette undersøges?

Dorte Petersen, Skattergade 21 og Ida Musti Schrøder, Skattergade 36

 

 

Orientering ved Fællesspisningen onsdag d. 5. febr. 2020.

Ved sidste fællesspisning talte vi om, at Dorte havde givet et interview til P4 Fyn om den nye situation for åbningen af Skattergade-overgangen, og vi havde lovet jer at give besked, når det ville komme i radioen. Vi fik ikke nogen besked af journalisten, - så vi gav jer en besked over nettet onsdag d. 29. januar, lige så snart vi selv hørte det i radioen.

Der havde allerede været noget i radioen om tirsdagen, hvilket gjorde, at sagen blev taget op ved Byrådsmødet, foranlediget af Venstre, som syntes, at det var urimeligt, at Svendborgbanen blev nedprioriteret.

Borgmester Bo Hansen ville tage kontakt til borgmestrene på Langeland og Ærø kommune for at få deres besyv med, inden man henvendte sig til Transportminister Benny Engelbrecht.

Onsdag d. 29. januar bragtes der også små klip på P4 Fyn fra interviewet med Dorte, afbrudt af reklamer og musik, - og hvor Dortes kritiske udtalelser om politikernes reaktioner og om Banedanmarks manglende hensyn til klimaspørgsmålet var blevet skåret væk.

Der kom også et indslag i TV-avisen om Banedanmarks ændringer af deres beslutning om udskiftningen af signalerne, hvor direktøren for signalføringen i Banedanmark, Søren Boysen, udtalte, at der faktisk kunne gå op til 10 år eller længere, før det blev effektueret. Og at det var på grund af, at den franske signalleverandør, Alstom, ikke kunne levere til tiden, - et firma som man i øvrigt havde et meget godt samarbejde med, sagde han!

Altom har kontorer her i Danmark. Og hvis man går ind på Alstoms hjemmeside, kan man der se, at allerede i 2017 besluttede man, at hele udlægningen af det nye signalsystem ERTMS ville ha’ en deadline i 2030. Der er lavet et smukt kort over Danmark, hvor strækningerne er farvet i forskellige kulører alt efter, hvornår de forventes færdige. Svendborgbanen er fortsat farvet orange, som betyder, at denne strækning vil blive lavet mellem 2019 – 2022. Strækningerne ved Køge-Næstved + lange strækninger i Midtjylland er også orange. Det er kun strækningen Frederikshavn-Hjørring- Ålborg, der har fået den grønne farve, som betyder færdiggjort. Og det er Banedanmark, som leder projektet.

Vi besluttede i Udenrigsgruppen, at vi ikke ville bruge kræfter på at bide skeer med Banedanmark, som både vi og Svendborg Kommunes forvaltning i Vester Skærninge har dårlige erfaringer med i form af manglende svar eller uhøflige afvisende svar fra dem, kort sagt en oplevelse af, at de ønskede at køre os ud på et sidespor. Det samme har jeg hørt fra andre sider.

Vi vil hellere være med til at få politikerne her og i Folketinget til at forfølge sagen ift Banedanmark, - og vi vil gerne være med til at skubbe på dem.

Som I nok har set i forbindelse med udsendingen af bestyrelsesreferatet, så har vi skrevet et læserbrev til Fyns Amts Avis, som var i avisen i går, både på forsiden og på side 7, - en fin placering.

Vi har også skrevet til Jan Johansen, som er en af de fynske folketingspolitikere, som reagerede på sagen allerede i December. Han er fra Socialdemokratiet. Og det har vi ikke fået noget svar på endnu. Samme brev blev sendt til Rasmus Helveg, som også er en af de fynske folketingspolitikere. Han er fra de radikale. Han har svaret, at han vil gå til trafikudvalget med det.

Vi har så nu i Udenrigsgruppen også taget kontakt til Borgmester Bo Hansen for at få et møde med ham for at fortælle ham, at vi vil ha’ åbnet overgangen nu. Hvad venter vi egtl. på? Vi er igen blevet snydt og skubbet ud i uvisheden trods skriftlig bekræftelse på, at overgangen nok skulle blive åbnet i 2019.

Mellem os sagt er vi spændte på, hvad det vil koste, hvis/når åbningen ikke sker ifm. signaludlægningen? Det talte man også om i 2015, - hvor der blev sat 250.000, - kr. af på 2016-budgettet til en analyse af lige netop det. Den analyse har vi aldrig hørt noget om. Vi ved, at der er sat 3 mill. kr af, - og at de penge, - sidste gang vi spurgte,- stadig var der.

Bo Hansen har ringet til Dorte i morges, og der er blevet lavet en aftale om et møde torsdag d. 20. febr. Bo Hansen udtrykte også sin irritation over BaneDanmark.

Vi har ligesom lagt overgangens kommende udseende lidt på hylden, - da vi mest har brugt vores energi til at følge op på den nye udsættelse af åbningen af vores overgang.

Men vi er selvfølgelig åbne overfor gode ideer, - både i forbindelse med det aktuelle og med udseendet af den kommende overgang.

Udenrigsgruppen/Musti Ida Schrøder

 

 

Information fra Udenrigsgruppen november 2019

Det er stadig meningen, at den nye overgang skal åbnes i 2021, og beløbet, som er sat af til projektet, er intakt. Udenrigsgruppen har som bekendt længe koncentreret sig om udseendet på begge sider af hegnet, og her er nogle oplysninger om, hvor langt vi er nået. Lad os minde om, at overgangen vil blive beskyttet af bomme, lys og advarselsklokker, som ringer få gange, når bommene går ned, ligesom i Brogade.

Vi har samarbejdet med arkitekt Kristian Hansen, som bor i den sydlige del af Skattergade, og ud fra hans tegning af området har vi samlet nogle idéer, som bl.a. også stammer fra den opfordring, som vi sendte rundt i hele gaden for to år siden. Det er vigtigt, at vores gade hænger sammen, at vi bevarer helhedsindtrykket, selv om den er skåret over af et grimt hegn, det er udgangspunktet for idéerne.

På tegningen er markeret to indramninger. På sydsiden er det en del af en lang træbænk i gadens bredde med et rygstød af tremmer, som vi foreslår males hvide og røde og derved erstatter de færdselsskilte, som myndighederne kræver. På nordsiden er der ikke plads til en bænk, i stedet vil indramningen have tremmer forneden, som svarer til den anden side, og som også males hvide og røde.       

På vendepladsen (syd) foreslår vi en tavle, som fortæller gadens historie. Det skal være i samme stil som byens øvrige, oplysende skilte og laves i samarbejde med museet, som allerede er positivt over for det projekt. Og så vil vi have nogle små træer i store kar, som skal være ens på begge sider af banen, igen for helhedens skyld.

På Rådhuset står en skulptur af et vildsvin, udført af billedhugger Ellen Margrethe Andersen, Skattergade. Den vil vi søge om at få genplaceret ved vendepladsen som et minde om dengang, der var vildsvin i gaden, som fund har bevist.

Teknikhytten, som skal placeres i forbindelse med overgangen, vil vi forsøge at få forskønnet evt. med en træbeklædning.     

I enderne af Skattergade, altså ved Korsgade og Kullinggade, skal placeres skilte, såkaldte piktogrammer, som med pile skal vise vej, hvad enten det er ensretning, lukket vej eller stiforløb.

Nogle af disse emner er kommunens udgifter, og nogle kan betales af den eksisterende pulje, efter Banedanmark har taget sin del. Hvis det ikke rækker, vil vi søge fonde til det sidste. Der er stadig plads til gode idéer og forslag til ændringer af vores. Når hele projektet er finpudset, vil vi præsentere det for forvaltningen i V. Skerninge, som allerede i foråret 2018 fik vores første oplæg.   

 Under vores samarbejde med Kristian Hansen - og efter Jesper Joses foredrag ved Fællesspisningen i september, har vi også vendt nogle tanker om et evt. STØRRE sammenhængende byrum i forbindelse med vores overgang. Vi har dog valgt at ville høre jer beboeres behov og ønsker, inden vi overhovedet ville arbejde videre med det, - et arbejde, som vil indebære en del ansøgninger til fonde og til kommunen.

Så skriv endelig til hjemmesiden, under ” Nyt om Skattergade” om jeres ideer og kommentarer, eller send dem direkte til udenrigsgruppen@Skattergadebeboerforening.dk. Vi overvejer, om det ville være godt med et fællesmøde i det nye år f.eks. efter en fællesspisning. Hvad tænker I? Vi vil vende det med bestyrelsen.

Maj 2019

Vores gruppe arbejder på genåbningen af overgangen over skinnerne og har kontakten til myndighederne.
Siden generalforsamlingen i marts har vi skrevet til vores kontakter i forvaltningen for Trafik og
Infrastruktur, om der er nogle nyheder i vores sag, og her er svarene:
1. Banedanmark beskæftiger sig for tiden med planlægningen af den teknikhytte, som skal placeres tæt ved overgangen, til alt det tekniske apparatur.
2. Beløbet, som er sat af til etableringen af passagen, er intakt.
3. Og endelig spurgte vi til kastanjetræet, som blev fældet den 20. februar. Træet havde en speciel betydning for Skattergade, fordi det blev plantet på hjørnet af Jernbanegade og Skattergade for at markere, at der blev fjernet et halvt hus ved anlægget af Jernbanegade i 1976. Vi havde bedt om, at det blev stående som en markering, men træet var sygt.
Ud over de tre emner arbejder vi på at få lavet en tegning over hele arealet med den nye overgang plus pladsen tæt op ad skinnerne på den sydlige del af gaden. Vi har i januar 2018 afleveret vores ønsker om pladsens udseende til forvaltningen, et projekt, som alle beboerne i gaden fik chancen for at deltage i. Nu synes vi, at de skal følges op med en illustration, så det er det næste projekt.
Vi kan til slut fortælle, at der i marts blev gravet fiberkabler ned langs skinnerne på hele Svendborgbanen, og da overholdt Banedanmark tidsfristen.
Udenrigsgruppen består af:
Ida Musti Schrøder, Bjarne Laustsen, Ellen Margrethe Andersen og Dorte Petersen.