Gravvænget 20C. Vibeke Hansen - april 2014

Vi har besluttet at foretage en række interviews med gamle og nye beboere i gaden, -om dem selv og om deres ejendomme / boliger. Dette første er om Vibeke Hansen, som er den sidst tilflyttede i det senest opførte hus i Skattergade 20c, -'også kaldet 'Gravvænget'.

Grunden ved siden af Torbens hus var til salg allerede for 10 år siden (foto fra feb. 2004). I mellemtiden var der overvejelser i Skattergadeforeningen om i fællesskab at erhverve grunden for at skabe et fælles grønt område, men det lykkedes ikke.

Til gengæld kom Vibeke, -og her er interviewet:

Det nye hus i Skattergade 20C.

Der er sikkert en del af os beboere i Skattergade, der i lang tid var godt trætte af den megen trafik gennem gaden med store maskiner og lastbiler, hvad skulle der dog komme ud af al den halløj.

Surprise! Der er kommet 6 boliger ud af det. Altså nyt blod til gaden. Vi er altså sprællevende , og det blir’ vi ved med. Men hvem bor så i dette nye hus, midt i et gammelt vandløb og nabo til to gamle huse.

Jeg vil ind og tale med dem, høre om, hvad der fik dem her til. Vibeke har jeg allerede mødt til fællesspisningen, så hende vil jeg gerne starte med.

Vi har aftalt at mødes klokken ti, så kan hun lige nå at komme til frisør inden tolv, der er jo ikke så langt. Og det er netop en af hovedårsagerne til, at Vibeke besluttede sig til at flytte ind i Skattergade, der er ikke ret langt til det meste, forretninger, biograf og andre kulturtilbud. Levende musik kan jeg godt lide’, fortæller hun, ’-og så er der jo vandet, havnen, skibene og færgerne. Jeg holder så meget af naturen her i det sydfynske. Og på cykel når man langt omkring’. Så er det røbet Vibeke kan lide vandet og at sejle. Hun har ingen båd nu,  men da hun sejlede, hold da op (red.), så vandt hun en gang Fyn rundt i en “Mazanita”. Det er stort!

Vibeke har dog været mere end Fyn Rundt. Backpacker som nyudsprunget student til USA og Canada i et halvt år. Det glæder vi os til at høre mere om, måske til en fællesspisning, hvor vi er blevet opfordret til at bringe nogle gode fortællinger til af Theodor. Efter et højskoleophold blev hun uddannet sygeplejerske i Sønderborg. Flyttede til Rudkøbing, blev gift fik en søn, som nu er gift og har forsynet Vibeke med to børnebørn.

Senere flytter hun til Færgevejens Palæ, det der en gang var navigationsskole, og senere folkeskole i mange år, -hvor hun stadig har venner, og det var også dem, der var med til at holde forbindelsen ved lige, da hun flyttede til Tønder, som et nyt job krævede. Nu er røntgensygeplejersken med MR scanning som speciale gået på efterløn og har fundet tilbage til nogle af rødderne, nemlig Skattergade.

Det er ikke helt tilfældigt, at det blev Skattergade, hun holdt øje med byggeriet lige fra starten og blev som den første skrevet op til den lejlighed, hun allerhelst ville have. Det forstår man godt med en skøn udsigt mod syd, over det grønne areal og med en udsigt til Torbens interessante hus mod øst. Derfra kan hun også se lige ind i byens centrum, og jernbanen stryger lige forbi fire gange i timen. ’Er du ikke generet af støjen fra banen’, spørger jeg. ’Ærlig talt, så vidste jeg jo godt på forhånd, hvor banen gik og hvad dermed fulgte. Lars, -du hørte jo heller ikke toget mens vi talte sammen’. ’Gaden er delt i to, hvad mener du om det?’.  ’Det er da for ærgerligt, at man ikke kan fortsætte op i resten af gaden. Det bliver dejligt, når vi får en overgang som i Brogade, og mere sikkert, for der er mange, som lige drøner over skinnerne her, kan jeg se’.

Tiden er ved at være gået i det gode selskab. Så selvom der er lagt op til mange spændende snakke, så mødes vi jo snart til fællesspisning og kan snakke videre. ’Måske kommer min søn med sin familie med, han vil i hvert tilfælde gerne. Så på gensyn’.

 v/Lars Riis-Hansen - 11. april 2014

Del siden